Kategorier

Mundr Design - Finurlige smykker og interiør med et tvist

Mundr Design er et lille designfirma startet i 2022.  Vi er to søstre, Mette og Rikke - M und R - heraf navnet Mundr Design. Vi deler en passion og begejstring for bæredygtigt design og 3D-teknologiens muligheder. 

Vores vision er at skabe smukke, finurlige og bæredygtige 3D-printede produkter, der engagerer og begejstrer modtageren. Vi elsker at kombinere et stringent geometrisk udtryk med et legende tvist, så modtageren selv kan skabe sin egen personlige fortolkning af vores modulære og foranderlige designs.  

Vi nørder utroligt meget med selv de mindste detaljer, når vi designer og udforsker de mange muligheder indenfor 3D-print. Netop denne teknologi giver os mulighed for at skabe unikke designs uden at gå på kompromis med bæredygtigheden i hverken materialevalg eller produktionsmetoder.

Vi arbejder primært med genanvendt nylon eller bioplastik, der er fremstillet af genanvendt fødevareemballage og fremstiller vores produkter i enkelte eller meget små serier. 3D-print har et lavt materialeforbrug og vi genanvender 90% af overskydende restmateriale til nye produkter, så der er et minimum af spild.

Vi designer selv alle vores modeller og alt er  fremstillet i Danmark -  enten i vores eget værksted eller i samarbejde med et lokalt professionelt 3D-print-firma.

 

 

Nyeste modeller