Kategorier

Mundr Design

Mundr Design er et lille designfirma startet i 2022.  Vi er to søstre, Mette og Rikke - M und R - heraf navnet Mundr Design. Vi deler en passion og begejstring for æstetisk design og 3D-teknologiens muligheder. 

Vores vision er at skabe smukke og finurlige 3D-printede produkter, der engagerer og begejstrer modtageren. Vi elsker at kombinere et stringent geometrisk udtryk med et legende tvist, så modtageren selv kan skabe sin egen personlige fortolkning af vores modulære og foranderlige designs.  

Vi nørder utroligt meget med selv de mindste detaljer, når vi designer og udforsker de mange muligheder indenfor 3D-print. Netop denne teknologi giver os mulighed for at skabe unikke designs uden at gå på kompromis med bæredygtigheden i hverken materialevalg eller produktionsmetoder.

Vi arbejder primært med genanvendt bioplastik, og fremstiller vores produkter i enkelte eller meget små serier. 3D-print har et lavt materialeforbrug og vi genanvender overskydende restmateriale til nye produkter, så der er et minimum af spild.

Vi designer selv alle vores modeller og alt er  fremstillet i Danmark -  enten i vores eget værksted.

Nyeste modeller

Wildies

Mød Mundr Wildies! En finurlig flok af charmerende dyrefigurer, der kan stables, omarrangeres og kombineres på kryds og tværs. Med mad balancerende på hovedet og udskiftelige elementer kan både mad og ben mixes på fantasifulde måder, så du kan skabe dit helt eget skønne univers fyldt med små dyreeventyr.

Mundr Wildies er 3D-printet i bioplastik fremstillet af genanvendte materialer og designet med Mundrs karakteristiske geometriske former og legende detaljer. Resultatet er interaktiv pynt til dit hjem – perfekt som gave eller til dig selv, hvis du vil skabe et levende univers, der altid kan udvides.