Historien om Mundr

 

Mundr design er et lille designfirma startet i 2022. Vi er to søstre Mette og Rikke heraf navnet MundR design, som deler en passion og begejstring for design, materialer og teknologi.

 

Vi designer og fremstiller smykker og interiør i 3D-tegneprogrammer og printer dem på en 3D-printer i ønsket materiale. De printede smykker indfarves efterfølgende i hånden. 
Med 3D print teknologien kan vi producere smykker, som er hule og bevægelige og med interessante former.  Produktionsmetoden gør det muligt at producere detaljerede smykker, der er vanskelige at håndlave og det skaber derfor helt nye muligheder for anderledes smykkedesign.


Vi er selvlærte og startede med et tegnekursus for at lære at modellere vores designs i 3D.  Vi har flere mindre 3D printere i vores lille værksted, men pga detaljegrad og ønsket om at kunne printe komplekse strukturer, printer vi vores nogle af designs på industriprinter i samarbejde med et lokalt printfirma, hvor vi sammen udfordrer printteknologiens mange muligheder.
 

Vores design er inspireret af smukke geometriske former. Visionen er at skabe smykker og interiør, der kombinerer stringent visuelt udtryk med en legende taktil oplevelse.

Find os på Instagram: @mundr_design 

Du kan pt. også finde en del af vores Mundr designs fysisk hos designkollektivet Kapau i Gothersgade 105 i København, hvor du også ind imellem kan møde os.